Målsætning 

Foreningens formål er gennem kvalificeret undervisning at fremme interessen for svømning og lignende vandaktiviteter i Nordfyns Kommune, således at medlemmerne samtidigt får fremmet den sociale kompetence.

 

Retningslinjer og forventninger til svømmere og forældre.


Bogense svømmeklub vil gerne undervise jeres børn i så rolige omgivelser så muligt, trænerne har brug for ro til at undervise og børnene har brug for ro til at modtage undervisningen.

Jeres barn svømmer kun ½ time, så det er vigtigt, at tiden kan bruges på svømmeundervisning og ikke på at skitsere regler op.
 

Derfor vil vi henstille til, at i forældre bakker op om Bogense svømmeklubs retningslinjer og samtidig hjælper jeres børn med at begå sig i svømmehallen.
 

  • Svømmerne må møde ind til bad max. 15 min. før undervisningen starter. Børn, der kommer tidligere pga. søskende, skal blive i cafeteriet indtil de skal i bad 15 min. før deres egen undervisning starter. 
     
  • Fra 6 år og opefter skal drenge klæde om/bade i herrernes om­klædnings­rum og pigerne i damernes omklædningsrum. 
     
  • Når man tager bad skal det være uden badetøj. Dette gælder både for svømmere og for forældre ved babysvømning samt forældre/barn. Håret skal vaskes før svømning. Det medfører bortvisning, hvis dette ikke overholdes. 
     
  • Svømmerne må først komme ind i svømmehallen max 5 min. før holdstart. Svømmerne skal forholde sig roligt: 

o Ovenpå sætter de sig og venter på bænken.

o Nedenunder sætter de sig eller står langs væggen og venter.

o INGEN brug af rutsjebane før svømning.

 

  • Rutsjebanen må kun benyttes, når trænerne giver lov til dette: 

o Ovenpå vil det ofte være 1 gang, når træningen er slut.

o Nedenunder ved slutningen af træningen eller som en del af undervisningen. 

 

  • Ovenpå: Forældre må kun være i svømmehallen 1. træningsgang i hver måned. Hvis et barn har et særligt behov for forældrenes tilstedeværelse, aftales dette med træneren. Den ene gang om måneden, hvor forældrene er i svømmehallen, skal det foregå i bare tæer eller badesandaler. Altså ingen sko og ingen blå "futter" i svømmehallen.
     

  • Nedenunder: På Plask og leg 1 holdene må forældrene være i svømmehallen for at hjælpe barnet med fx toiletbesøg, bælter o. lign. samt for at skabe tryghed for barnet. På Plask og leg 2 holdene må forældre kun være i svømmehallen, hvis barnet har et særligt behov - dette behov aftales med træneren. 1 træningsgang i hver mdr. må forældre meget gerne være i svømmehallen for at se, hvad deres barn har lært.
     

  • Tilgang/Udspring i bassin: Al tilgang til bassin foregår via trappen, hvis børnene skal springe, er det fra midterkanten og kun ud i den dybe ende og kun efter aftale med trænerne. (I den lave ende er vandet for lavt til de stød det giver i børnenes krop).
     
  • Bælter: Alle børn, der ikke kan svømme, skal bruge bælter, nogle børn har brug for to bælter for at ligge rigtigt i vandoverfladen (så er det nemmere at lære de rigtige svømmetag). Luffer benyttes kun i særlige tilfælde efter aftale med træneren. 
     
  • Forældre i svømmehallen: Det forventes, at hvis forældre er i svømmehallen, er det for at se børnene svømme. Al mobiltelefoni og længerevarende snak/hygge med de andre forældre henvises til cafeteriet.
     

  • Det er trænerne, der står for undervisningen! Der henstilles til, at forældre bakker op omkring trænerne, og det er trænerne, der sætter retningslinjerne for undervisningen. Børn, der ikke vil være med i en aktivitet, skal sidde og vente på kanten til næste aktivitet. De skal ikke rende rundt og spolere aktiviteten/undervisningen for dem, der vil svømme og deltage. 
     

  • Vi uddanner vores trænere til at undervise i svømning, og de vil orientere børnene om gældende regler for deltagelse i svømning, færden i svømmehallen, samt være med til at skabe det miljø, der undervises i.
     

Vi forventer, at I forældre respekterer vores retningslinjer og hjælper jeres børn med at overholde disse.

Spørgsmål vedr. træningen må meget gerne stilles til trænerne, I skal blot være opmærksomme på, at de har 12/15 børn pr halve time, så der er ikke tid til længerevarende snakke.
 

I er også altid velkomne til at sende en mail til Bogense svømmeklub, som så kontakter træneren for nærmere uddybning af jeres spørgsmål

 

HJÆLP TIL SELVHJÆLP!